Indsatsen mod tobak i Danmark

Abstract

Danskerne var i en længere årrække i 1990’erne kendt som et af de mest rygende folk i verden. Cirka 43 procent af den voksne befolkning røg og andelen af rygere var en af de højeste i verden både blandt mænd og kvinder. I flere år var danske kvinder faktisk de mest rygende kvinder i verden. Gennem en målrettet indsats siden slutningen af 1980’erne er det heldigvis lykkedes at reducere andelen af rygere både blandt mænd og kvinder. Danskernes middellevetid er i de senere år steget hurtigere end i de fleste andre europæiske lande – i de sidste seks år er hele den danske befolknings middellevetid steget lige så meget som i de foregående 22 år. I 2003 var andelen af daglig rygere over 13 år 27%. 30% for mænd og 24% for kvinder. Blandt storrygerne er antallet kun faldet svagt.
Restriktionerne i Danmark for at undgå passiv rygning er mindre omfattende end i mange andre lande. I 2005 skal man debattere behovet for flere reguleringer. Der er de senere år sket en markant udbygning af tilbuddene om hjælp til rygestop. Udviklingen på tobaksområdet i Danmark er opnået ved en langvarig og koordineret indsats med mange aktører og samarbejdspartnere og brug af mange redskaber omfattende
lovgivning, oplysning og konkrete, praktiske tiltag overfor befolkningen, f.eks. hjælp til rygestop.
PDF

Författare som medverkar i Socialmedicinsk tidskrift accepterar att deras verk publiceras under licensen Creative Commons Attribution-NonCommercial 3.0 Unported. Denna licens tillåter att en tredje person delar ut författarens arbete (kopierar, distribuerar och sänder verket) och skapar bearbetningar av det under förutsättning att: författaren/na och/eller licensgivaren anges på ett korrekt sätt, verket inte används i kommersiellt syfte samt om verket återanvänds eller distribueras måste information tydligt anges om upphovsrättsvillkoren som gäller för verket.

Författare behåller upphovsrätt för deras arbete men garanterar samtidigt publiceringsrättigheter för första publicering och all publicering via Internet till Socialmedicinsk tidskrift. Vidare kräver Socialmedicinsk tidskrift att författaren överför samtliga upphovsrättigheter för kommersiell användning av verket till utgivaren (Socialmedicinsk tidskrift). Inkomster från kommersiell försäljning används för att kunna fortsätta att publicera smt både i tryckt format och online utan publiceringsavgifter.